kokosis

Italienske is fra Betty

Italienske is fra Betty

Her smager jeg den berømte italienske is fra Betty! (Isbar i Brindisi) Den var god og jeg vendte tilbage for at smage igen. Isen var så smuk og det var svært at vælge mellem det store udvalg.

Dog tænkte jeg på de regler vi har i Danmark om farve i vores fødevare. Her i Italien er den røde is så rød, at der ikke er noget rødt, der er så rødt. Men jeg elsker kokosis og kokosisen var lige så god som den kokosis jeg ved flere lejligheder har fået i Frankrig.

Opskrift på kokosis:
8 portioner
Ingredienser
400 g usødet kondenseret mælk
400 g sødet kondenseret mælk
400 g kokosmælk
1/2 dl Brun Farin
1 tsk. Vaniljesukker med ægte vanilje
1 knsp. reven muskatnød

Pynt
Kokosmel
Limeskiver
Citronmelisse

Bland de forskellige mælkesorter i en skål. Tilsæt brun farin, vaniljesukker og muskatnød. Stil skålen i fryseren i 1-2 timer. Tag skålen med den halvfrosne masse ud, og pisk kraftigt med elpisker til næsten dobbelt volumen. Sæt ismassen i fryseren igen, og lad den stå i mindst 5 timer. Ved serveringen anrettes isen i kugler, som strøs med kokosmel. Pynt med limeskiver og citronmelisse.

Kondenseret mælk
Kondenseret mælk kan købes i specialbutik.
Man kan også selv lave kondenseret mælk ved at benytte følgende opskrift:

1 l sødmælk
150 g rørsukker

Mælk og sukker koges i en stor teflonbelagt gryde eller pande til der er 4 dl tilbage i gryden. Inddampningen tager ca. 1/2 time og her bliver mælken svag lysebrun, meget tyk og måske en anelse grynet.

Usødet kondenseret mælk laves på samme måde som almindelig kondenseret mælk, man skal dog kun anvende 25 g sukker.

Kilde: http://www.dansukker.com

Skriv en kommentar

 

 

 

Du kan disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>